Trends & AnalyseArtikel 08

Restauranttrends 2026: Hvad er en trend – og hvad siger markedet?

En trend er en vedvarende ændring i gæsteadfærd og marked – ikke bare rå mursten, en viral ret eller mange visninger på sociale medier.

GastroplanOpdateret 6. august 202610 min · 1.983 ord
Del:
Moderne restaurant med afslappet atmosfære, genkendelig comfort food og international inspiration

Restaurantbranchen bruger ordet trend om næsten alt, der får opmærksomhed. Tre burgerbarer åbner i samme bydel. Alle får rå mursten og industrilamper. Kort efter bliver surdejspizza, cocktails eller vietnamesisk mad udpeget som det næste store.

Men en viral ret, en indretningsstil og en varig ændring i gæsteadfærd er ikke det samme. Det er forholdsvis billigt at teste en ny ret. Det er langt dyrere at bygge et helt koncept efter en mode, der måske forsvinder, før investeringen er tjent hjem.

Hvad er en restauranttrend?

Der findes ikke en universel tidsgrænse. Gastroplan bruger derfor denne praktiske definition:

En restauranttrend er en vedvarende og målbar bevægelse i gæsteadfærd, markedets udbud eller restaurantens drift, som kan ses over tid og har en kommerciel konsekvens.

En trend er en retning – ikke bare et højt niveau eller et pludseligt udsving.

Fire spørgsmål gør vurderingen skarpere:

Holder bevægelsen over tid? En enkelt sæson er et signal, ikke et bevis.

Kan den ses flere steder? Flere byer, markeder eller restauranttyper gør signalet stærkere.

Ændrer den adfærd? Bookinger, besøg og salg vejer tungere end likes.

Påvirker den forretningen? Eksempelvis pris, produktmix, service eller kapacitet.

NiveauEksempelFornuftig reaktion
OpmærksomhedEn viral dessertFølg udviklingen
MenumodeHot honey på pizzaTest som midlertidig ret
KoncepttrendSmashburger eller social diningUndersøg lokal efterspørgsel og økonomi
Strukturel trendVærdi, mindre alkohol eller digital bestillingIndarbejd i strategi og drift

Forskningen skelner mellem trend og mode: Artiklen Cross-Cultural Cuisine: Long-Term Trend or Short-Lived Fad peger på, at forskellen har direkte betydning for restauratørens investeringer.

Hvad fortæller markedet i 2026?

Det vigtigste signal er ikke én ret. Det er, at mange gæster er blevet mere selektive.

Circana opgør, at forbruget på foodservice i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien samlet var 10 procent højere i juni 2025 end i juni 2019. Antallet af besøg var samtidig 10 procent lavere. Der bruges altså flere penge ved færre besøg. Prisudviklingen forklarer en del, og landene udvikler sig forskelligt, men retningen er vigtig.

I Tyskland faldt den prisjusterede omsætning i gastronomien 2,2 procent i 2025, selv om den nominelle omsætning steg 1,8 procent. I USA forventede National Restaurant Association i juli 2026 en nominel salgsvækst på 4,3 procent, men kun 0,8 procent efter inflation.

Markedet er ikke en vækstfest: Circana ser færre europæiske besøg end før pandemien, mens Destatis måler faldende real omsætning i tysk gastronomi.

Konklusionen er ikke, at gæsterne kun vil have billig mad. Restauranten skal tydeligere retfærdiggøre besøget.

De fire markeder viser forskellige dele af samme billede:

MarkedStærkt signalBegrænsning
DanmarkEnkel kvalitet, værdi, personalisering og teknologi fylder hos HORESTAs medlemmerMåler primært branchens forventninger
USAVærdi, comfort food, oplevelser, lokale råvarer og globale smageMange tal kommer fra branche- og bookingplatforme
TysklandFaldende real omsætning, anledning, tilbud og lokal atmosfæreOpenTable dækker kun platformens egne gæster
StorbritannienSelektive besøg, happy hour, oplevelser og global madNationale tal skjuler forskelle mellem byer og segmenter

Ingen enkelt kilde kan udpege det næste sikre koncept. Styrken opstår, når forventninger, undersøgelser og faktisk besøgs- eller omsætningsdata peger samme vej.

Trend 1: Værdi – uden nødvendigvis at være billigst

Værdi går igen i flere markeder:

  • I HORESTAs medlemsundersøgelse forventede 64 procent af de danske restauranter større betydning af enkel mad af høj kvalitet og værdi for pengene.
  • I en amerikansk OpenTable-undersøgelse svarede 61 procent, at restaurantbesøg i 2026 i højere grad ville føles som en særlig anledning. Besøg mellem klokken 16.00 og 16.59 steg 13 procent på platformen.
  • I Tyskland betragtede 62 procent restaurantbesøget som en mere særlig anledning, og 38 procent ønskede flere happy hours og tilbud.
  • I Storbritannien gjaldt det 68 procent, mens 54 procent ønskede flere værdibaserede tilbud.

Undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, og OpenTable dækker kun sin egen platform. Men når retningen gentages og støttes af svag trafik, bliver signalet stærkere.

Værdi kan være en tydelig pris, en generøs portion, stabil kvalitet, hurtig frokost eller en oplevelse, gæsten ikke kan skabe hjemme. En dyr restaurant kan levere høj værdi, hvis produkt, service og anledning hænger sammen.

Trend 2: En grund til at gå ud

På OpenTable steg oplevelsesbookinger i 2025 med 46 procent i USA, 62 procent i Tyskland og 19 procent i Storbritannien. Begrebet dækker blandt andet pop-ups, samarbejder, smagninger og temaaftener.

Det er platformstal og kan være vækst fra et lavt udgangspunkt. Alligevel peger tre markeder i samme retning: Når besøget bliver mere selektivt, vil gæsten have noget, der føles særligt.

Oplevelse behøver ikke betyde teater. Det kan være synlig tilberedning, stærkt lokalt særpræg, personligt værtskab eller en ret med en historie, gæsten forstår.

OpenTable måler samme retning: USA, Tyskland og Storbritannien viser alle vækst i platformens oplevelsesbookinger.

Værdi og oplevelse er ikke modsætninger. Når gæsten går sjældnere ud, kan besøget godt blive dyrere, hvis det samtidig føles mere betydningsfuldt. Det forklarer, hvorfor markedet både efterspørger tilbud og særlige anledninger.

Restauranten behøver derfor ikke vælge mellem lavpris og luksus. Den skal vælge en tydelig anledning. Hurtig frokost kræver enkelhed, fart og en forståelig pris. En aftenrestaurant kan i højere grad sælge atmosfære, værtskab og produkter, gæsten ikke laver hjemme.

Var hipsterrestauranten en trend?

Den klassiske hipstervenlige restaurant havde måske rå mursten, træborde, industrilamper, specialøl, burgere og cocktails med hjemmelavede ingredienser. I begyndelsen signalerede stilen et opgør med den formelle restaurant.

Murstenen var ikke den langsigtede trend. De dybere bevægelser var:

  • Ambitiøs mad i afslappede rammer
  • Synligt håndværk og lokale råvarer
  • Restauranten som socialt mødested
  • En tydelig visuel identitet
  • Kendte produkter løftet i kvalitet og pris

I dag er stilen mange steder blevet så udbredt, at den ikke længere skaber forskel. Et studie fra 2026 af nordamerikanske uafhængige kaffebarer fandt, at third-wave-æstetikken var blevet så ensartet, at stederne kunne være svære at skelne fra hinanden.

Atmosfæren er dog stadig vigtig. I OpenTables tyske undersøgelse kaldte 54 procent hyggelig eller lokal charme den mest attraktive stil, og 38 procent var villige til at betale ekstra for en unik atmosfære. I Storbritannien var tallene 52 og 45 procent.

Designforskningen advarer mod kopiering: Studiet af kaffebarer i USA og Canada viser, hvordan jagten på lokal autenticitet kan ende i en ensartet global stil.

Den generiske hipsterindretning er moden. Behovet for en afslappet, lokal og genkendelig atmosfære består.

Burger, pizza og cocktails: Modne kategorier

Når et produkt går fra nyt til allestedsnærværende, bliver det en kategori. Kategorien kan stadig være stor, men vækst kræver mere end gentagelse.

Burger

Burgerbaren blev et symbol på casual premium: bedre kød, brioche, specialøl og industrielle lokaler. Nyhedsværdien faldt, da mange kopierede modellen.

Burgeren er dog ikke væk. National Restaurant Associations amerikanske 2026-prognose placerede smashed burgers blandt årets stærke menubevægelser. Burger er en moden kategori; smashburgeren er en aktuel variation, der passer til comfort food og enkel produktion.

Pizza

DoorDash registrerede mere end 150 millioner pizzaordrer i USA i 2025. Men størrelse er ikke det samme som vækst. Ifølge Technomic faldt salget i amerikansk quick-service-pizza 0,3 procent i 2025, mens asiatiske koncepter voksede 7,8 procent, chicken 5,3 procent og mexicanske koncepter 4,7 procent.

Tallene dækker store amerikanske kæder, ikke Danmark. De viser alligevel, at ordet pizza ikke i sig selv er et konkurrencemæssigt argument. Variation, pris og anledning skal skabe forskellen.

Technomic viser en moden kategori: Quick-service-pizza gik tilbage i USA i 2025, selv om pizza fortsat er enormt populært.

Cocktails

Craft-cocktailen gik fra niche til forventning. Det aktuelle signal handler mindre om flere avancerede drinks og mere om pris, anledning og alkoholmængde.

Circana målte i første halvår 2025 et fald på 7 procent i alkoholserveringer i de fem store europæiske foodservicemarkeder, mens alkoholfrie alternativer steg 2 procent. IWSR målte 13 procent volumenvækst i no/low-kategorien i 2024 på tværs af ti markeder.

Drikkemarkedet flytter sig: Circana og IWSR peger på en international moderationstrend – ikke cocktailens død.

Muligheden ligger i færre, bedre signaturcocktails og attraktive alkoholfrie alternativer.

Vietnamesisk mad: Mere end en kort mode?

National Restaurant Associations amerikanske 2025-prognose placerede vietnamesisk mad blandt de markante køkkentendenser sammen med koreansk og filippinsk mad. Organisationen forbinder interessen med rejser, kulturel eksponering, bedre adgang til råvarer og gæster, der søger smage, de ikke nemt laver hjemme.

På OpenTable steg besøg i koreanske restauranter i Tyskland 46 procent i 2025 og indiske restauranter 23 procent. I Storbritannien steg contemporary Asian 21 procent. Det er ikke statistik for vietnamesiske restauranter, men det understøtter større åbenhed over for regionale asiatiske køkkener.

USA ser en bredere bevægelse: National Restaurant Association beskriver sydøstasiatisk mad som en trend frem for en kort mode, fordi interessen understøttes af kultur, rejser og tilgængelighed.

Det beviser ikke, at enhver vietnamesisk restaurant vil lykkes i Danmark. Lokal efterspørgsel, beliggenhed, pris og formidling er stadig afgørende. Muligheden ligger i et tydeligt format: pho til frokost, bánh mì som fast casual eller et moderne vietnamesisk aftenprodukt.

Det viser også forskellen mellem køkken og koncept. Vietnamesisk beskriver en kulinarisk oprindelse, men fortæller ikke, om gæsten får hurtig frokost, sharing til aften eller en gastronomisk oplevelse. Markedssignalet skal oversættes til anledning, pris og produktion, før det bliver en forretningsidé.

Teknologi er en trend – men sjældent selve konceptet

HORESTA og internationale branchekilder peger på mere digital bestilling, automatisering, dataanalyse og AI. Det er en reel driftsbevægelse, men gæsten vælger sjældent en restaurant, fordi vagtplanen er lavet med AI.

Teknologien har værdi, når den giver hurtigere bestilling, bedre salgsprognoser, mindre spild, mere præcis bemanding eller lettere genbestilling. Et nyt system oven på en uklar arbejdsgang digitaliserer bare uklarheden. Teknologi bør vurderes på den tid, omsætning eller kvalitet, den forbedrer – ikke på hvor moderne den lyder.

Hvad bør restauranten reagere på?

På tværs af markederne står fem bevægelser stærkere end de enkelte produktlister:

Tydelig værdi for pengene

En konkret grund til at gå ud

Genkendelige produkter med en regional eller teknisk forskel

Egen atmosfære frem for kopieret trenddesign

Mere fleksible drikkevalg og mindre automatisk fokus på alkohol

Burger, pizza, vietnamesisk mad og mocktails kan testes som produkter. De strukturelle bevægelser bør indgå i strategien.

1. Find bevægelsen bag produktet

Spørg ikke kun, om smashburger er moderne. Spørg, om gæsten søger sprødhed, comfort food, hurtig servering eller tydelig pris. Den underliggende bevægelse kan ofte bruges uden at kopiere produktet.

2. Test produktet før konceptet

Prøv en vietnamesisk ret, en alkoholfri cocktail eller en ny pizzastil som special, pop-up eller på et bestemt tidspunkt. Så undersøges interessen uden at ændre hele køkkenet eller indretningen.

3. Mål mere end antal solgte

Registrér salg, dækningsbidrag, tilvalg, produktionstid, spild og genkøb. Et produkt kan sælge godt og stadig være en dårlig forretning, hvis det stjæler salg fra en mere lønsom ret eller sænker kapaciteten.

4. Aftal succeskriteriet på forhånd

Fastlæg eksempelvis et mindstesalg, et dækningsbidrag og en maksimal produktionstid før testen. Uden et kriterium kan næsten enhver reaktion bagefter beskrives som positiv.

5. Bevar restaurantens egen identitet

Restauranten må gerne lære af internationale bevægelser. Men gæsten skal stadig forstå, hvorfor netop dette sted findes. Hvis konceptet kan få ethvert navn og kopieres af enhver konkurrent, er det sandsynligvis en stil – ikke en stærk position.

Konklusion: Markedet efterspørger ikke én ny restauranttype

Burger, pizza og cocktails forsvandt ikke, da nyhedsværdien faldt. De blev modne kategorier. Vietnamesisk og andre regionale asiatiske køkkener bevæger sig mod større genkendelighed. Hipsterrestauranten viste et ønske om mindre formalitet og mere håndværk, men selve stilen blev kopieret.

Det internationale marked peger ikke på ét sikkert koncept. Det peger på en mere selektiv gæst, der vil kunne se, smage og føle værdien.

Den vigtigste trend er derfor kombinationen af tydelig værdi, genkendelighed, en reel forskel og en oplevelse, der giver gæsten en grund til at vælge restauranten frem for sofaen, supermarkedet eller konkurrenten.

Kilder og videre læsning